Stadig salgsrygter om Sterling

Den netop indgåede alliance mellem Sterling og Norwegian har ikke udryddet rygterne om et salg af Sterling. Tværtimod vurderede forskellige kilder i går, at den norske Fred. Olsen-gruppe overvejer at forlade luftfartsbranchen. Sidste år forlød det, at et salg til den tyske rejsekoncern TUI var på tapetet, men det blev dog afvist af daværende adm. direktør, Torben Anker Sørensen.
Ligeledes afviser også den nuværende adm. direketør, Harald Andersen, at salgsrygterne har noget på sig: ”Vi kommenterer ikke rygter. Vores ønske er strategiske alliancer. Det kan være den type alliancer, vi nu ser med Norwegian. Eller det kan betyde, at vi køber op, fusionererer eller tilmed at Sterling bliver solgt.” En omstrukturering af branchen er dog i Sterlings interesse, siger Harald Andersen. Af samme grund har Sterling i flere år været foregangsvirksomhed, når det drejer sig om at øge samarbejdet eller indgå fusioner i den hårdt pressede lavprisindustri.
(Børsen, 24/11)

Skrevet af