Rødt kort til Egypten, Tunis og Marokko

I nat kom det røde kort til en af de store rejsemål her i vinter for danskere, nemlig til Egypten. Først i formiddag får rejsearrangørerne lidt mere klarhed over situationen. Den advarsel og upgradering af situationen fra gult til rødt til Egypten, som Udenrigsministeriets udsendte, anser dog ikke situationen for så alvorligt, at de der allerede er i landet skal forlade det straks.



Til gengæld betyder det sandsynligvis, at de fleste planlagte rejser aflyses, og at charterflyene går tomme ud for at hente grupperne hjem, når deres periode er forbi. Der kom også rødt kort til Tunesien og Marokko.



Til B.T. beretter en gruppe danske charterturister, at de under opholdet i Egypten det sidste par dage måtte udgive sig for at være svenskere. Under et ophold i en bazar gik en af de handlende helt amok, da han hørte, at de kom fra Danmark. Han blev ført væk af politiet, men fra det tidspunkt var de svenskere.



Det haglede i øvrigt ned med røde kort i Udenrigsministeriets Rejsevejledningen, som blev updateret med bemærkelsesværdigt præcision døgnet rundt i weekenden. Ved 2-tiden var der et samlet overblik med rødt kort (al ikke strengt nødvendig rejse fra rådes), men også nogle med endnu mere rødt, nemlig al udrejse frarådes.



Den mest anvendte med, at udrejse, der ikke er strengt nødvendigt (rødt kort), omfatter nu bl. a. : Egypten, Marokko, Tunesien, Libyen, Sudan, Oman, Forende Arabiske Emirater, Qatar, Bahrain og Afghanistan. I forvejen var det samme situationen til Indonesien (med Bali) og Nepal. Danskere som allerede opholder sig i et af de nævnte lande rådes til at fortsætte deres ophold mod at udvise største agtpågivenhed.



Der er helt anderledes skrappe signaler for Gaza/ Vestbredden, Syrien, Libanon med flere. Her rådes danskere til ikke at rejse ud og for de, der allerede er der, til at rejse ud af landet.

Skrevet af