Ny trend: delesommerhuse

Priserne på sommerhuse stiger og stiger, og det får flere familier til at gå sammen om at købe. Ved at dele med andre kan man bedre forsvare investeringerne på typisk halvanden mio. kr., og samtidig er det blevet en trend, at familier og nære venner gør et sommerhus til fælles samlingssted. Det oplyser ejendomsmæglerkæden Home.

Ifølge Home’s informationschef, Niels Carstensen, kan mæglere i de store sommerhusområder melde om et stigende salg af delesommerhuse. ”Vi tolker det sådan, at fællesskabet med familien og venner igen har fået meget høj prioritet i modsætning til 1980’erne. Og her er et sommerhus en ideel ramme. Desuden er et fritidshus nu ikke længere så primitivt, at man kun bruger det om sommeren. Det er typisk i brug mange weekender året igennem, og derfor er udnyttelsesgraden i dag væsentligt højere end tidligere. Desuden er der flere om at male træværk og i det hele taget sørge for vedligeholdelsen,” siger Niels Carstensen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, 1. juni, 2007)

Skrevet af