Queen Victoria har julepremiere i København

Forleden sluttede krydstogtsæsonen i København, da Royal Caribbeans Jewel of The Seas sejlede ud fra Langelinie.



Nu gælder det julecruise, og her er det især besøget af Queen Victoria på jomfruturen fra Southampton med udsolgt skib.



“Vi har flere danske passagerer med om bord,” fortæller Jesper Boas Smith fra den danske generalagent, Bella Vista Travel. “Der er en kolossal interesse for skibet blandt vore kunder. Både til jordomrejse og i Caribien. Også gennem Panamakanalen, hvor Queen Victoria kan komme igennem i modsætning til Queen Mary 2. Det er en meget spændende nybygning.



Der bliver to dages ophold i København fredag og lørdag 14. og 15. december, og jeg regner da med, vi kan arrangere et VIP- besøg om bord. Der er afgang fra Southampton 11. december. Derefter til Amsterdam, København, Oslo og Hamburg.



Men, kun i København er der overnatning. Det må ses som et godt tegn for byen og for juleudsmykning og handel,” slutter han..




Skrevet af