Direkte til Las Vegas fra Skandinavien

MyTravel-bureauet Ving vil lave rejserne til Las Vegas – Ving-varemærket udfases i år i Danmark og kommer under Spies. Der bliver ikke Las Vegas-rejser på denne konto for danske gæster.



Men, siger direktør for MyTravels i Danmark, Jan Vendelbo, til Take Off: ”Vi kan selvfølgelig også tilbyde de danske gæster rejser med rutefly til Las Vegas via MyTravel Tango. Omvendt vil vi holde øje med Ving-salget til Las Vegas og bliver det den ventede succes, finder vi en løsning fra Danmark.”



Til gengæld får MyTravel i Danmark fra november i år rejser til Cape Town i Sydafrika – flyet mellemlander i den kenyanske havneby Mombassa.

Ruten til Sydafrika flyves ti gange fra november til februar – hvorefter samme fly hver uge skal til Las Vegas, hvor MyTravel vil udstationere rejseledere.



Adm. direktør Gunnar Grosvold fra Ving i Norge siger til Dagbladet.no, at flyvningen fra Oslo til Las Vegas tager ca. 11 timer og at fly plus en uges hotel på Las Vegas’ berømte hovedgade, The Strip, vil koste fra 10.000 norske kroner.



”Las Vegas er ypperligt udgangspunkt for at opleve det sydvestlige USA med Grand Canyon, Hoover-dæmningen eller en tur til Californien,” siger formand for den norske Discover America-komite, Widar Jensen, til Dagbladet.no



HB

Skrevet af