FlyMe taber passagerer i Sverige

Lavprisselskabet FlyMe har ondt i passagertallene. I september måned mistede selskabet 7,7 pct. af passagererne, målt i forhold til samme måned sidste år. Selskabet har dog reduceret sin kapacitet med godt 14 pct., så trods det dalende passagertal er kabinefaktoren steget til ny 57,3 pct.

FlyMe er netop kommet igennem en større ejer- og ledelseskrise, der i sidste måned førte til en ekstraordinær generalforsamling, hvor topledelsen og bestyrelsen blev udskiftet. Selskabet er et af de få tilbageværende lavprisselskaber i Norden, der ikke samarbejder med andre.

Skrevet af