Stor udrejsedag til Kenya på lørdag

Danmarks Rejsebureau Forening var til flere møder i kriseudvalget sammen med udenrigsministeriets Borgerservice, inden den endelige afgørelse i går eftermiddag om at give Kenya det røde kort.



“Vi må erkende, at situationen er uoverskuelig. Det er umuligt at forudsige, hvor og hvornår den næste bølge af voldsomme uroligheder kommer, men de store turistområder i Mombasa og Nairobi er hele tiden udsat, “kommenterer direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening til Take Off.

“Da både Sverige og Norge samt Tyskland og Storbritannien valgte at fraråde enhver unødvendig rejse, var der ikke nogen tvivl.



Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange danske turister, der opholder sig i landct i denne uge, men antageligt omkring 100.

Til gengæld ved vi, at vældig mange skulle af sted på lørdag med rutefly. Nu er det op til rejsearrangørerne om de vil aflyse, men i alle tilfælde træder de særlige regler i kraft for kunder, som vælger at blive hjemme,” fortsætter han.



Både indenrigsfly i Kenya og internationale flyforbindelser til landet fungerede i går normalt.

-ejv

Skrevet af