Hver tredjes danskers opskrift på en god vinterferie indeholder luksus og en lækker strand at flade ud på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Tjæreborg blandt 4.545 danskere.
Rejsebureauet har forsøgt at opfylde behovet med 11 nyheder i vinterkataloget 2007/2008, der netop er kommet på gaden. Blandt nyhederne finder man for eksempel Goa i Indien og Cape Town i Sydafrika.
64 % af sidste vinters gæster vil dog tilbage til Thailand. ”Og derfor udvider vi vort Phuket-program med flere afgange fra Billund og Aalborg i højsæsonmånederne,” siger salgschef Kjeld Gadegaard fra Tjæreborg Rejser.
(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 9. juni, 2007)

STANDBY.DK Nyt om rejser

