Flyselskab får dansk agent

LAN Airlines har fået Target Marketing Scandinavia med kontor i København og Stockholm som skandinavisk General Sales Agent agent. TMS tilbyder rejsebureauer hjælp og support med bookinger, grupper og billetudstedelse.



LAN Airlines servicerer over 60 destinationer i Latinamerika og er med søsterselskaber ledende på bl.a. Chile og Perus indenrigsmarkeder ligesom LAN opererer på det argentinske indenrigsmarked.



LAN er i øjeblikket eneste sydamerikanske selskab i en af de tre luftfartsalliancer. LAN er medlem af Oneworld, den med bl.a. British Airways og Finnair.



Fra Danmark og Sverige kan LAN-passagerer flyve med Oneworld-partneren Iberia – eller Spanair – til Madrid, hvorfra LAN har daglige fly til Santiago de Chile samt Guayaquil i Ecuador, mens LAN betjener Lima i Peru tre gange om ugen fra Madrid.



LAN Airlines har 75 passagerfly, til langruterne både de lidt ældre Boeing 767-300 og nye Airbus 340, mens selskabet på kortere ruter har Boeing 737 og Airbus 320. På langruterne tilbydes business class med ”flat-beds” samt in-flight underholdning med individuelle skærme på alle sæder i Economy Class.



TMS deltager med LAN Airlines på næste uges TUR-messe i Gøteborg.


Skrevet af