Dyrt for Israel at komme tilbage som turistland

Israel har det helt store potentiale som turistland med baggrund i historie, religion og natur. Modsat trækker uroligheder og politiske spændinger. Nu har Ernst & Young præsenteret israelerne for en plan, som koster dyrt i markedsføring de næste fem år.



Bureauet beregner de samlede udgifter til at blive 250 mio. dollar, eller ca. 1,4 mia. kroner. Man har regnet ud, at der til gengæld vil komme 510.000 flere turister, og det vil igen betyde 45.000 nye jobs.



“Israel fortjener, at der nu fokuseres på landets utallige muligheder for en fremragende oplevelse for landets gæster,” siger bureauets ansvarlige for turisme.



Måske behøver Israel slet ikke at bruge så mange penge. En garanti for fred ville være den bedste turistreklame overhovedet, mener Take Off.

Skrevet af