Bliver Internettet rejsebureauernes redning?

Spørgsmålet i overskriften lyder umiddelbart selvmodsigende. Hvordan kan man forestille sig, at Internettet, hvor billig distribution er alfa og omega, skulle blive redningen for de traditionelle forretningsrejsebureauer?



Jo, svaret er klart nok: Det har aldrig tidligere været så uoverskueligt for de rejsende at planlægge en forretningsrejse. Selv på de tidligere “monopol-ruter” i Norden er der nu op til 3 flyselskaber og mere end 20 forskellige priser at vælge imellem dagligt.



Med den stigende anvendelse af selvbooking bliver der mere end nogensinde brug for en neutral rådgiver, der kan vejlede virksomheden i formulering og overholdelse af rejsepolitik, gennemføre leverandøraftaler og stille den service til rådighed, både elektronisk og personligt, som er nødvendig, for at kunden kan optimere udnyttelsen af sit rejsebudget.



Test af selvbooking

Hos BTI Nordic har vi naturligvis også mærket et stigende ønske fra vores kunder om anvendelse af selvbooking og af de billigste flypriser og lavprisselskaber. Derfor valgte vi at få klarlagt, på hvilke områder kunden havde størst udbytte af selvbooking, og hvor den klassiske personlige betjening er overlegen.



Sidste efterår tilbød BTI en virksomhed, der var overbevist om besparelserne i tid og penge ved selvbooking på nettet, et eksperiment: Tre medarbejdere i virksomheden bookede selv deres forretningsrejser over Internettet, samtidig med at en fjerde kontaktede BTI pr. telefon for at reservere samme rejse.

Resultatet af to måneders test viste, at BTI bookede rejser både billigere og hurtigere end selv-bookerne på nettet.



Konklusionen

Kun 32% af de ønskede rejser blev med succes booket gennem Internettet. For de resterende 68% var det enten umuligt eller særdeles besværligt at anvende Internettet, primært på grund af følgende forhold:



Tidsfrist (reservation med kort tid en afrejse).

Betalingsmåde (kun muligt at betale med personligt kreditkort på Internettet, og virksomheden anvender rejsekonto hos er kreditkortselskab)

Tidsforbruget og ventetiden på Internettet uacceptabel.

Alle billetter booket via Internettet var enten til samme pris eller dyrere end virksomhedens egne forhandlede priser, der kun er til rådighed via BTI’s reservationssystem.

Som et gennemsnit tog det 3 gange så lang tid at booke en flyrejse på Internettet som via BTI. Hvis rejsen også inkluderer hotel eller bilreservation, var tidsforbruget op til 10 gange større på Internettet.





Billigst og hurtigst

Formålet med testen var også at måle tidsforbruget og konstatere, hvilken pris kunden kunne opnå på rejsen.



Resultatet af testen er følgende:



GruppeNummer TotalPris TotalTidsforbrug

BTI 15.290 14 min.

1 26.400 28 min.

2 20.820 32 min.

3 15.850 26 min.



BTI kunne således reservere både billigst og hurtigst. Tidsforbruget på 14 minutter indeholder den totale tid, som rejsekonsulenten hos BTI brugte på at finde rejseruter og pris samt ringe tilbage med svaret.



Internet gruppernes tider er alene brugt til at finde rejseruter og priser. Hvis betalingsoplysninger var medtaget i reservationen, var tidsforbruget blevet endnu højere. Det skal også nævnes, at rejserne ikke var blevet endeligt bekræftet. I så fald var tidsforbruget steget yderligere.



Lad jer ikke skræmme

Lad ovenstående være et godt eksempel på de fantastiske fordele, vi som forretningsrejsebureauer kan tilbyde vores kunder. I stedet for at lade os skræmme af Internettet, så tag det med som et supplement i samarbejde med kunden.



Men vi skal styre udviklingen sammen med kunden og ikke lade os styre af Internettet. Så er jeg overbevist om, at vi kommer til at opleve et stigende behov for at købe den kvalitet og kompetence, vi som de eneste kan tilbyde kunderne.






Skrevet af