Politikerne: Sørg selv for jeres kunder

“Folk ved jo, at når de rejser til Egypten, Israel, Mellemøsten, ja også til London, så kan der være en risiko forbundet med det. Det kan ikke være den danske stat, der skal være ansvarlig for, når folk rejser ud. Det må de selv finde ud af,” siger Søren Espersen, udenrigsordfører i Dansk Folkeparti i dag til Berlingske Tidende.



Hans partifælle Martin Henriksen vil samtidig have undersøgt , hvordan rejsebureauernes personale er uddannet i forbindelse med terror.



Pia Christmas-Møller (K) siger: “Som jeg har forstået det, har udenrigsministeriet vurderet, at der ikke er en katastrofe med grundlag for evakuering.”



Niels Helweg Petersen siger til avisen: “Jeg bakker op om Udenrigsministeriets beslutning. Jeg hæfter mig især ved, at der heller ikke er andre lande, der har valgt at reagere ved at evakuere deres statsborgere.”


Skrevet af