My Travel bruger stadig mindre brændstof

MyTravel Airways har netop forlænget lejeaftale om

fire Airbus 321, som bruger 30 % mindre brændstof end et gennemsnitligt passagerfly i Skandinavien, med yderligere otte år, oplyser selskabet.



Aftalen om lejeforlængelsen kommer samtidig med, at MyTravel Airways’ nye miljørapport viser, at det på otte år er lykkedes at reducere brændstofforbruget – og dermed CO2-udledningen – med over 22 %.



”Årligt transporterer verdens ca. 2.000 registrerede flyselskaber ca. 2 milliarder passagerer. Det skaber en CO2-udledning, som svarer til ca. 2 % af den samlede udledning på verdensplan,” siger flyselskabets miljøchef, Kim Houmark Hansen, og fortsætter:



”De største udledninger af CO2 kommer fra produktion af elektricitet og varme/kulde samt fra landbruget. Transportsektoren står for ca. 25 % af CO2-forurening – biler forurener biler seks gange så meget som fly, mens skibe udleder dobbelt så med CO2 som fly.”



MyTravel Airways holder også kontrol med kildesorteret affald fra kabinen. I 2004 ”producerede” hver gæst 704 gram affald – et tal, der sidste år blev reduceret til 370 gram. Mindst 75 % af affaldet genanvendes eller sendes til forbrænding i kraftvarmeværker.



”Vi har presset alverdens lufthavne for at få dem til at opbygge systemer, så de kan modtage sorteret affald. Senest er lufthavnen på Phuket i Thailand kommet med på ”affaldsvognen,” siger Kim Houmark Hansen.



I fjor kildesorterede MyTravel Airways’ kabinepersonale ca. 5,8 mio. plastikglas, 250.000 aluminiumsskåle til varm mad, 5,1 mio. servietter og ca. 1,9 mio. tandstikker.


Skrevet af