Juni måned viste en stigning på 6,2 % i den europæiske flytrafik. Det viser de nyeste tal fra AEA, den europæiske sammenslutning af ruteflyselskaber. Ifølge organisationen er det især trafikken til Fjernøsten, som er gået i vejret med et plus på hele 12 %, mens den interne Europa-trafik er steget med 6,4 % i forhold til juni måned sidste år.
Til gengæld er det gået tilbage for den oversøiske trafik over Atlanten, der er steget langt mindre end gennemsnittet, nemlig under to pct. Den gennemsnitlige stigning i trafikken på 6,2 % skal ses i lyset af en kapacitetsøgning hos flyselskaberne på godt 4 %, og det betyder ny rekord i sammenlagt belægningsprocent, der nu er 78,1 % for AEA-selskaberne som gennemsnit.