Skarp kritik af russisk flysikkerhed

Stribevis af flyulykker, nogle meget alvorlige, har præget året i Rusland. Alene i sommer har der været tre store ulykker med over 400 omkomne.



Den russiske statsadvokat går nu officielt ud og klager over manglende flysikkerhed hos de russiske flyselskaber. Han siger ifølge Ritzau, at der er adskillige tilfælde, hvor der er sløset med sikkerhedskontrol og almindelig vedligeholdelse af passagerfly.



Der bruges således ikke originale reservedele, og det i sig selv er en alvorlig ting for driftsikkerheden i luften, og for den sags skyld også på landjorden med flyene. Desværre nævnes ingen flyselskaber ved navn, hvilket kunne have været en meget nyttig oplysning for forbrugerne. Også for de sikre og veldrevne flyselskaber i Rusland, for de findes heldigvis også.

Skrevet af