Øster Lindets krak er ikke starten på en serie

Da Øster Lindet-koncernen mandag gik konkurs, anslog Rejsegarantifonden, at krakket ville koste fonden op mod 30 mio. kr. Dermed ville det blive det største krak efter Calypso Verdensrejser, hvis konkurs i 1996 kostede fonden 28,4 mio. kr.



”Men efter vores udsendte til Øster Lindet mandag og tirsdag gennemgik økonomien i Øster Lindet anslår vi nu, at konkursen vil koste os i underkanten af 20 mio. kr. Det endelige tal afhænger af udgiften til at få de 800 strandede gæster hjem,” sagde fondens bestyrelsesformand, Bent Mebus, tirsdag til Take Off.



”Vi tændte vores advarselslamper overfor Øster Lindet, da vi i foråret så deres sidste regnskabsår. Men vi forventer ikke, at Øster Lindet bliver den første af mange kommende konkurser i rejsebranchen. Øster Lindet Rejser gik konkurs, fordi dets indtægter og udgifter ikke hang sammen,” siger Bent Mebus.



Det tredjestørste krak i den danske rejsebranche kom i 2003, hvor Sunny Tours af 1998’s konkurs kostede Rejsegarantifonden 11,5 mio. kr.



HB

Skrevet af