Interessen for udenlandske ferieboliger i vækst

Danskerne interesserer sig som aldrig før for at købe feriebolig i udlandet, og i dag ejer omkring 80.000 danskere en udenlandsk feriebolig. Det er først og fremmest i Spanien, vi køber sommerhus, men også Frankrig og Sverige er populære lande, når det gælder ferieboligen.

Det er de voksende friværdier i danskernes ejerboliger, der giver grundlag for eksplosionen i antallet af nyindkøbte ferieboliger, kombineret med en forandret holdning til at blive gældfri. Ifølge Danske Banks afdelingsdirektør, Carsten Beltoft, lagde boligejerne tidligere vægt på at blive gældfri i alderdommen, men det har ændret sig i dag: ”Tidligere lagde man vægt på, at der var noget tilbage til arvingerne, men i dag vil folk gerne bruge deres penge selv og forsøde tilværelsen” siger han.

Et af de nyeste hits på feriebolig-ønskelisten er boliger i Tyrkiet. Indenfor de seneste år har omkring 5.000 danskere købt feriebolig i Middelhavslandet, og intet tyder på, at den udvikling har toppet.
(Berlingske Tidende d. 22.07.2005)

Skrevet af