Så napper Lufthansa også Austrian

Udover Austrian ejer Lufthansa allerede Swiss og Brussels Airlines samt sit eget flyselskab i Italien.



I fredags gav EU tilladelse til, at Lufthansa kan overtage Austrian, der samtidig får 500 mio. euro til at rette skuden i det økonomisk trængte flyselskab.



I øvrigt har Austrian i september tilbud på business class til oversøiske destinationer. Der kan ifølge selskabet spares op til 10.000 kr. i forhold til listeprisen.



”Det er ingen hemmelighed, at efterspørgslen på business class er faldet. Netop derfor prøver vi med dette tiltag at stimulere markedet,” siger Austrians landechef i Danmark, Morten Balk.



De syv destinationer med særpris er Bangkok, Beijing, Delhi, Tokyo, New York og Washington. Salgsperioden er hele september, rejseperioden er til udgangen af marts næste år – dog undtaget 15. december til 10. januar.

Skrevet af