Nye informationsdisplays i Billund

I 2002 fik Billund Lufthavn Den Danske Designpris for sin stilrene indretning af den nye passagerterminal. Prisen forpligter, og netop derfor udfolder lufthavnen store anstrengelser, når de eksisterende informationsmonitorer skal udskiftes.

”For fem år siden var prisen på en 32 tommer fladskærm ikke til at komme i nærheden af. Det har ændret sig, og derfor har vi indgået kontrakt med Sønderborg-virksomheden ViewNet om udskiftning af foreløbig halvdelen af vores 80 publikumsinformationsskærme”, siger projekt- og udviklingschef Anders Nielsen. Udskiftningen beløber sig til en halv million kr.

”ViewNet har ekspertise inden for LCD-teknologi og kan skræddersy skærmløsninger så de passer til vores birketræs monitorrammer. Det sker, så der også er plads til den elektroniske controller, som fremtidssikrer løsningen”, fastslår Anders Nielsen.

Personalet ser frem til udskiftningen, fordi serviceringen er meget enklere. De hidtidige monitorer vejer godt 60 kg og der skal to mand samt specielt kranudstyr til at udskifte skærmene. LCD-skærmløsningen vejer blot 10 kg.

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.