Varig kan blive statsejet

Det brasilianske Star Alliance-medlem skylder penge til højre og venstre, mest til den brasilianske stat. Derfor antyder landets vicepræsident nu, at løsningen på Varigs gældskrise kan blive en midlertidig statslig overtagelse.



Varig menes at skylde over to milliarder dollars i direkte gæld, hertil kommer et mindst ligeså stort beløb for ikke betalte landingsafgifter i brasilianske lufthavne.



I øvrigt skal Varig og dets største konkurrent, lavprisselskabet Tam, stoppe deres codeshare-aftaler, skriver Reuters. For et par år siden ville de to selskaber lægges sammen. Men landets konkurrencemyndigheder sagde nej til den ide, og sagde, at de i øvrigt skulle stoppe codeshare-samarbejdet senest til sommer.

Skrevet af