Swiss verdens bedste over Atlanten

En sjældent set enighed har gjort sig gældende tværs over Atlanten: Swiss er kåret som bedste flyselskab over Atlanterhavet. Begge gange af læsere af rejsemagasiner i henholdsvis Tyskland og USA.



I januar blev Swiss i Tyskland – Lufthansas hjemmebane – “Best Airline serving North- and South America” hos rejsemagasinet Business Traveller. Swiss blev bl.a. også nr. 1 i kategorierne kabinepersonale og kabinekomfort.



I februar fik Swiss endnu en fornem pris – denne gang i USA. “Best Atlantic Carrier” uddeles af rejsemagasinet “Global Traveller”, og ligesom med prisen tildelt af Business Traveller afgør læserne den sag.



Så vidt vides i Swiss er det aldrig tidligere overgået et flyselskab at blive kåret på begge kontinenter som det bedste over Atlanten.



Fra København har Swiss en daglig afgang til Geneve og fem til Zürich (tre i samarbejde med Maersk Air). Swiss betjener på verdensplan 70 destinationer, i Nordamerika flyver Swiss dagligt til Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, Montreal og New York.



Swiss øvrige destinationer fordeler sig med 43 i Europa, ni i Afrika, seks i Mellemøsten, fem i Fjernøsten og en i Sydamerika.



Ifølge Swiss er selskabet det eneste der fra København tilbyder ét sæt skiudstyr gratis med flyet udover den almindelige bagage.

Skrevet af