A380 landede trygt i Sydney

I hundredvis af lufthavnsansatte og luftfartsentusiaster stod langs hegnet rundt om lufthavnen, da gæsterne på gigantflyet gik fra borde uden problemer og den fugtige eftermiddag kunne ikke dæmpe flygæsternes entusiasme.

“Det var noget helt særligt på denne made at blive del af historien”, sagde passageren Michael Sim, som havde betalt 30% ekstra for sin billet, end han ville have gjort med et andet selskab.

Billetpriserne på premiereflyvningen gik fra USD$560 til USD$100,380 og blev solgt på auktion med godgørende formål.

“Det var en meget behagelig flyvning – og langt mere stilfærdig end ombord på Boeing 747”, sagde en anden passager, Rainer Silhavy.
“Nu var der jo tale om en premiereflyvning, så man får jo automatisk top-behandling – jeg håber det fortsætter på den måde, sagde Michael Sim

“Jeg er flyvemaskine-freak og elsker alt, der har med passagerfly at gøre”, sagde Ernest Graaff, som betalte USD 40.000 for to business-class billetter.

“At flyve A380 er som at flyve alle andre store jetfly”, sagde pilot Robert Ting, som var en af fire piloter i den samlede besætning på 30. “Flyet er udstyret med den nyeste teknologi … for eksempel med en elektronisk flight plan, ligesom vi har sagt farvel til papirmanualer, som er erstattet af elektroniske manualer”, fortalte han.

SIA skal have yderligere fem A380 i 2008. De sættes ind på ruter til London, Tokyo og San Francisco fra starten af 2008.

Skrevet af