Vil stoppe faldende salgstal hos Copenhagen Card

Sidste års svigtende salgstal for Copenhagen Card skal vendes med en stor kampagneindsats. Relanceringen af Copenhagen Card betyder bl.a., at oplevelseskortet som en nyhed fra i år indeholder fri transport med tog, bus og metro.



“Vi skal videreudvikle Copenhagen Card så det bliver attraktivt at købe og at være med som attraktion. Vores mål er at øge salget i år 10%, så kortet omsætter for omkring 10 mio. kroner,” siger WoCo’s marketingchef Marianne Skafte.



Copenhagen Card kommer i to varianter, et 24 timers til 199 DKK og et 72 timers til 399 DKK. Med kortet følger en håndbog med mere end 60 attraktioner, der giver fri adgang samt øvrige 20 kultur- og turisttilbud, der giver rabat.

Skrevet af