Ingen vaklen i sagen om udvidelse af Roskilde lufthavn

Alle venter, at HUR (Hovedstadens Udviklingsråd), i dag vedtager den planlagte udvidelse af Roskilde lufthavn. Mange tusinder håber, at det ikke vil ske. Og de er parate til at klage i et sidste forsøg for at forhindre udvidelsen til Naturklagenævnet.



Rapporten, som ligger til grund for udvidelsen, slår imidlertid fast, at der ikke er nogen miljømæssige hindringer – heller ikke støjmæssige – for en udvidelse af lufthavnen til flere – og større – fly.



Roskilde området gennemgår i disse uger de helt samme naboprotester, som finder sted over hele verden mod udvidelser. Frankfurt Lufthavn har gennemført det meste i en langvarig proces. Udbygningen af Heathrow Lufthavn med ny Terminal 5 har prøvet det, og i Japan har det i flere omgange ført til væbnet oprør mod opførelse af en ny lufthavn.



Det var i sin tid meget tæt på, at udvidelse af Kastrup Lufthavn var blevet stoppet og flyttet til Saltholm på grund af naboprotester og miljøsager.

Skrevet af