Rejsearrangørerne vil lave egne rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger om, hvor i verden det er trygt at rejse hen, er utilfredsstillende, mener rejsebranchen. Derfor overvejer man at lave sine egne rejsevejledninger, siger direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier.
For det første er rejsearrangørerne utilfredse med, at Udenrigsministeriets rejsevejledninger kun omfatter 40 af verdens lande. Men også Udenrigsministeriets håndtering af terrorangrebet i Sharm el-Sheikh afspejler ifølge Lars Thykier flere mangler. ”Samtidig har situationen efter terrorangrebet i Sharm el-Sheikh vist, at der ikke er sammenhæng i vejledningen fra ministeriet, når man fraråder folk at rejse til Sinai-halvøen, men ikke mener, at det er farligt nok for dem, der er dernede, til at man vil iværksætte en evakuering. Derfor overvejer vi at lave vores egne rejsevejledninger sammen med forsikringsbranchen,” siger Lars Thykier.
(Jyllands-Posten, 26/7)

Skrevet af