Sterling-konkurs, meddelelsen til Sterlings passagerer



“Kunder som har bestilt billetter direkte på Sterlings hjemmeside, har desværre ikke mulighed for at få deres billetter refunderet. Dette gælder også returrejsen, hvorfor hjemrejsen med andet flyselskab således er for egen regning.



Hvis du har betalt for billetterne med kreditkort, bør du kontakte kreditkortselskabet/udstederen eller din bank for eventuel refundering af ubrugte billetter. Rette telefonnummer står oftest på bagsiden af dit kort.



Passagerer som har booket deres fly gennem et rejsebureau bør omgående kontakte deres tur-operatør.



De passagerer som har booket billet gennem Sterling, men skal flyve med Norwegian, bedes kontakte Norwegian direkte:

+47 21490015 (uden for Norge)

815 21 815 (fra Norge)



Passagerer som lige nu befinder sig i udlandet, boende på hotel eller som har lejet bil gennem Sterlings samarbejdspartnere, har stadig mulighed for at blive på hotellet eller have bilen i den periode som de har betalt for, da disse er betalt direkte til Sterlings samarbejdspartnere.



Med hensyn til flybilletten retur bliver man desværre nødt til at finde andre alternativer for at komme hjem.



Vær venligst opmærksom på, at hvis flybilletten/hotellet/bilen er købt og betalt hos ét og samme rejsebureau, og står du med en samlet faktura, bør du ved hjemkomsten kontakte dit rejsebureau for eventuel dækning eller hjælp til dine yderligere udgifter til hjemrejsen.



Mange rejseforsikringer dækker desværre ikke konkurs, men du bør alligevel kontakte dit forsikringsselskab for at få en eventuel afklaring heraf.



Vi følger op senere i dag med svar på konkrete problemstillinger, og håber på denne måde at kunne hjælpe dig i denne meget uheldige situation,”



Sterling Airlines A/S




Skrevet af