8-årig kvæstet i ferieland

Ifølge politiet ligger drengen nu i koma med flere kraniebrud og blødninger i hjernen, skriver eb.dk. Drengen er angiveligt faldet ud af den snurrende kop, han sad i, da han skubbede til lågen, der skal sikre passagererne inde i koppen.

 

Ifølge Fårup Sommerlands direktør, Søren Kragelund, er alle sikkerhedsprocedurer overholdt. Politiet og Arbejdstilsynet har undersøgt forlystelsen og givet tilladelse til, at den kan køre igen, men Faarup Sommerland har undladt at genåbne indtil videre.

 

Skrevet af Flemming Juul