Virgin Atlantic udskyder A380-leverance

Richard Branson-ejede Virgin Atlantic har udskudt leveringen af den nye super-Airbus A380 til slutningen af 2007. Det er godt et år senere end oprindeligt annonceret, og begrundes af flyselskabet med behovet for bl.a. uddannelse af personalet ombord samt visse nøglelufthavnes manglende forberedelser på at kunne modtage det nye kæmpefly.


Virgin Atlantic holder dog fast ved sin bestilling på i alt seks fly af den nye type. A380 bliver, når den går i drift, verdens største kommercielle jetfly med plads til mere end 800 passagerer i single-class udgaven. Så mange rejsende bliver der dog ikke plads til i den version, Virgin Atlantic får leveret. I stedet satser flyselskabet bl.a. på at forkæle de flyrejsende ved f.eks. at installere billard-borde ombord i kæmpeflyet.

Skrevet af