Amerikansk indenrigsfly stoppet af en flaske vand

Nervøsiteten er udtalt hos de amerikanske flypersonale. Det har stort set været tilfælde siden 11. september og har fået ny næring efter terrortruslerne i London. Det blev yderlige understreget forleden, da et fly fra Midwest Airlines fra Milwaukee på vej til Kansas City vendte om fra startbanen og returnerede til terminalbygningen.



En stewardesse opdagede en mand med en flaske vand, som han sagde var nødvendig for at skulle tage en pille, inden flyet gik i luften. Det fik imidlertid stewardessen til at slå alarm, og flyet returnerede. Her blev mandenss uskyldige flaske vand nøje undersøgt, og han fik lov til at blive om bord.



Med en times forsinkelse afgik flyet mod Kansas City, men det understreger nervøsitet. Nej, det gør ikke siger flyselskabet. Vi følger blot instrukserne.



I går blev lempet i reglerne for flyafgange til Storbritannien fra Danmark, hvor forholdene nu meldes normaliseret.



Alligevel vil vi gerne høre din mening om den stramning, som fandt sted i sidste uge. Du kan fortsat stemme i quick poll, hvor majoriteten indtil videre synes at mene, at de nye regler er (var) rimelige.

Skrevet af