Julefrokosten til 2.000 kr. pr. person varer et døgn og indeholder hotelophold med fest, stor dansk julebuffet og mulighed for skiløb eller juleshopping i Salzburg.
Flyet letter fra Kastrup sidst på eftermiddagen. Efter indlogering er der fest på hotellet i en østrigsk alpelandsby. Dagen efter kan medarbejderne tilbringe nogle timer på pisterne – eller juleshoppe i Salzburg. Samme eftermiddag lander flyet igen i Kastrup.