ATM’ere organiserer sig på europæisk plan

Beslutningen om at oprette et europæisk forum for de europæiske ATM-organisationer blev truffet på et møde i Frankfurt den 12. april, og ifølge en pressemeddelelse skal samarbejdet sikre en mere effektiv håndtering af f.eks. EU-spørgsmål, som de nationale organisationer ikke kan varetage med samme styrke på egen hånd.

Et af samarbejdets første mulige skridt kan blive udnævnelsen af en fælles repræsentant for de otte deltagende ATM-foreninger, der kan tale fællesskabets sag i internationale sammenhænge. De otte europæiske ATM-foreninger, der er gået ind i samarbejdet kommer fra Danmark, Sverige, Østrig, Tyskland, Spanien, Holland, Frankrig og Finland. I forvejen er ATM-foreningerne samlet i den verdensomspændende organisation Paragon Partnership, som – foruden de før nævnte – omfatter ATM-organisationerne i Brasilien, USA, Australasien og Canada.

Skrevet af