Flere passagerer og lavere udgifter

DFDS fik et ganske pænt resultat af passagerdivisionen i årets tredje kvartal. Ikke mindst fordi oliepriserne er faldet betragteligt, og fordi der er strammet gevaldigt op på omkostningerne gennem besparelser og færre ansatte.



Sammenlagt var der en fremgang i passagerer på fire procent, der igen betød et resultat 23 mio. kr. bedre end sidste år, hvilket igen betød et samlet plus på 187 mio. kr. for den del af rederiet.



Der var én procent færre passagerer mellem København og Oslo, men gennemsnitsprisen var to procent højere. Til gengæld køber folk mindre om bord, og kun de lave oliepriser redder den største rute.



Ruten fra Amsterdam til England havde til gengæld ni procent flere passagerer, men her var gennemsnitsprisen den samme på solgte billetter, og forbruget om bord lidt lavere. Alt sammen på grund af den lave pundkurs. Igen redder oliepriserne et pænt resultat.



Den mindre rute fra Esbjerg til Harwich havde en solid fremgang på syv procent, men det er små tal i forhold til de to øvrige.

Skrevet af