easyJet overtager GB Airways

GB Airways Ltd. har base i London Gatwick og flyver point-to-point til destinationer i Sydeuropa og Nordafrika. Selskabet har en franchise-aftale med British Airways og flyver til 31 destinationer med en flåde på 15 Airbus-fly (ni A320 og seks A321). Flåden har en gennemsnitsalder på 4,1 år, hvilket svarer til easyJets egen flåde på 107 stk. A319. GB Airways driver 28 ruter fra Gatwick, seks fra Manchester og fem fra Heathrow. Aftalen mellem easyJet og Bland Group Ltd. inkluderer ikke slots i Heathrow.

Overtagelsen af GB Airways styrker easyJats største base, Gatwick, og købet giver desuden en række værdifulde afgange til og fra Gatwick og mulighed for at øge selskabets ruteudvikling. Med overtagelsen har easyJet 24%. af alle slots i Gatwick og vil transportere ca. otte mio. passagerer på 62 ruter fra lufthavnen.

easyJet vil samarbejde med British Airways for at sikre en let overgang for kunderne. GB Airways vil drive alle ruter under British Airways frem til 29. marts 2008, hvorefter easyJet vil overtage flyvningerne. Handlen forventes fuldstændig afsluttet senest 31. januar 2008.

Skrevet af