Reservér en p-plads i lufthavnen


Københavns Lufthavn introducerer nu en ny service, der gør det muligt at sikre sig en plads på forhånd på et bestemt parkeringsanlæg. Fra 23. januar kan passagererne reservere plads online via lufthavnens nye reservationssystem på www.cph.dk eller www.lufthavnsparkering.dk

“Selv om efterspørgslen er stor og stigende, kan vi altid tilbyde en parkeringsplads i lufthavnen. Imidlertid må vi nogle gange henvise passagerer til andre p-anlæg og priskategorier end det, de havde forestillet sig. Med det nye reservationssystem kan kunderne sikre sig plads på netop det anlæg og i den priskategori, de foretrækker,” siger underdirektør i lufthavnsselskabet, Mogens Kornbo.

Pladsen skal reserveres senest to døgn før, man ønsker at benytte den, og inden for samme tidsfrist er det også muligt at ændre eller afbestille sin reservation. Det koster 35 kr. at foretage en reservation – udover selve P-omkostningen.

Skrevet af