København valgt som førende krydstogtby

København er i London blevet udnævnt til verdens førende krydstogthavn.
I tusindvis af rejsefolk verden over havde stemt, og da World Travel Awards blev uddelt i forbindelse med verdens største rejseudstilling, World Travel Market, som officielt åbner mandag, slog København i opløbet Miami, New York, Southampton og Barcelona.
København gentog også sidste års succes, hvor man fik prisen som Europas førende krydstogtdestination foran åbenbart ærkerivalen Barcelona samt Stockholm og Genova.
Det bliver til rekordbesøg af krydstogtskibe i 2005. I alt 282 skibe vil før nytår, det sidste i midten af december, have aflagt et besøg i København med i alt 385.000 passagerer eller 60.000 flere end i 2004, hvor der var 264 anløb. Den danske hovedstad skønnes at få en omsætning på i alt 700 mio. kr. på grund af byens popularitet blandt det sejlende feriefolk. I 1998 var der 138.000 passagerer, og 157 anløb.
Den danske stand på WTM omfatter i år 31 udstillere.
(Børsen)

Skrevet af