Københavns Lufthavn får måske ny ejer

København Lufthavns hovedaktionær, australske Macquarie Airports, er presset af finanskrisen.



Macquarie ejer ud over lufthavnen i København også Bruxelles Lufthavn og Sydney Lufthavn. Med finanskrisen er det blevet sværere for investeringsbanken Macquarie at sikre sig afkast på sine luftfartsinvesteringer, og ifølge avisen Sydney Morning Herald har Macquarie længe signaleret, at de kunne være interesseret i at sælge sine børsnoterede selskaber, bl.a. Københavns Lufthavn, skriver Business.dk



Macquarie købte Københavns Lufthavn i 2005. Dengang lød købstilbuddet på 2.000 kroner per aktie. I dag handles København Lufthavns aktie til kurs 1.109.



Den danske stat ejer knap 40 procent af aktierne i Københavns Lufthavn. Siden staten solgte størstedelen af sin ejerandel i lufthavnen i 2005, har staten været mindretalsaktionær. Derfor har staten ingen indflydelse på, hvem en eventuel ny ejer af København Lufthavn.

Skrevet af