I Bella Centret vil Udenrigsministeriet orientere om, hvordan ambassaderne kan hjælpe med at finde læge eller hospital, udstede midlertidige pas, hjælpe med pengeoverførsler, kontakt til advokater og forsikringsselskab samt de pårørende i Danmark.
Men lige så vigtigt er det at orientere om, at ambassaderne ikke kan betale regningen for lægebehandling, hospitalsindlæggelser, hjemtransport med videre. Hospitalsbehandling og transport kan i værste fald løbe op i mange hundrede tusinde kroner.
Derfor er Udenrigsministeriets bedste råd, at man altid skal sikre sig med en rejsesygeforsikring.