Trådløs ferie

Danmarks første trådløse ferieområde finder man på Fyn, hvor 115.000 turister om året kan nyde godt af en kvadratkilometer trådløst internet på Assens Næs.

En sammenslutning af ferievirksomheder i området håber dermed at kunne trække flere besøgende til, når de kan få internetadgang direkte fra stranden og nærliggende omgivelser.
Marcussens Hotel & Ferieby, Camping Willemoes og Assens Marina har sørget for at sikre netadgangen. ”Vi gør det for at tilfredsstille gæsterne og håber at højne serviceniveauet. Vi forventer ingen økonomisk gevinst på det. Det handler om at have det, så vi får glade gæster. Folk har spurgt om det i længere tid,” siger Ulrich Bastrup, indehaver af Marcussens Hotel & Ferieby.

Turister kan f.eks. købe en halv times adgang eller vælge et døgn (til 100 kroner), en uge (til 195 kroner) eller en måned (til 240 kroner) – alt sammen uanset forbrug.

(Berlingske Tidende, d. 23. juli, 2007)

Skrevet af