Kritik af EU-undersøgelse af netrejsebureauer

EU har offentliggjort en undersøgelse, der udråber 226 europæiske netrejsebureauer som brugere af ufine markedsføringsmetoder, herunder 25 henvendt til danske forbrugere. De ufine metoder betyder, at mange forbrugere reelt kommer til at betale en langt højere pris for flybilletter købt på nettet, end det fremgår på hjemmesiden.

EU ønsker dog ikke at fortælle, hvilke bureauer det drejer sig om, før om fire måneder. Det er utidssvarende og dybt kritisabelt, mener forbrugervagthunden.
”Når EU går stort ud med, at der er store problemer med forbrugerbeskyttelsen i denne branche, så er det dybt urimeligt, at vi ikke må få at vide, hvem der vildleder. Både over for de selskaber, der har rettet ind, som nu også bliver ramt af mistanke, og over for de forbrugere, der skal købe flybilletter,” siger chefkonsulent Benedicte Federspiel.

EU-kommissæren for forbrugerbeskyttelse, Meglane Kuneva, mener, at de pågældende firmaer skal have en chance for at rette op på problemerne, og vil derfor først om fire måneder afsløre navnene på synderne. Og det endda kun dem, der stadig ikke har rettet ind. Det skyldes ifølge EU-Kommissionens repræsentation i København, at undersøgelsen blot er et hurtigt tjek af branchen og ikke en tilbundsgående undersøgelse, hvorfor der kan være ”gode forklaringer” fra nogle af synderne.

(Berlingske Tidende, d. 19. november, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.