Krise for teatre og musicals i London

Den økonomiske krise står lige for døren for mange af de 40 teatre i West End i London, beretter Berlingske Tidendes korrespondent. Der er en tilbagegang i salg af billetter i år på 13%, og selv Andrew Lloyd Webbers selskab med 13 teatre havde i fjor et minus på 80 mio. kr.



I en frisk rapport peges der på, at der er alt for mange teatre i byen, og de er ikke fulgt med tiden, hvad moderne indretning angår. Det kan mange danske turister godt bekræfte.



Til gengæld svømmer dagbladet Børsen over med strålende anmeldelser af Mary Poppins, som nu er blevet til en musical efter filmen fra 1964 med Julie Andrews. Den havde premiere forleden på Prince Edward Theatre og kostede 100 mio. kr. at sætte op, men der er allerede solgt billetter for omkring 130 mio. kr.

Skrevet af