Større indkøb tilladt i USA og Thailand

Julerejsende til Thailand må i år købe varer og tage med hjem for ca. 3.200 kr. mod hidtil 1.350 kr. Det samme gælder USA og alle andre lande uden for de 25 EU-lande, hvor der ikke findes tilsvarende begrænsninger.



Det kommer ganske vist som en overraskelse for de fleste i dag, at de kun må købe for et beløb på godt 1.300 kr., og i de færreste tilfælde bliver de fanget i tolden i lufthavnene, fordi bevisbyrden er vanskelig og besværlig, men især for fotoudstyr, pelse etc. har flere fået en ubehagelig overraskelse.



Nu er grænsen hævet til 430 euro med skibe og fly og til 300 euro over landegrænserne. Det vedtog EU i går. Samtidig bliver det tilladt ned fire liter vin og 16 liter øl. Det sidste kan blive en overraskelse for nogen, da der ikke før var en øvre grænse.



Reglen for spiritus og cigaretter ser efter de første rapporter ikke ud til at være ændret.

Skrevet af