Concorde sælges stump for stump

Størstedelen af de 60 dele, der blev solgt på auktionens første dag fik hammerslag til priser fem gange vurderingen. Auktionen fortsætter til mandag og provenuet ved salget går til opførelse af et museum.

Concorde blev taget ud af drift i 2003 efter i 27 år at have fløjet langdistanceflyvninger med op til 2.625 km/t. Og i dag blomstrer nostalgien så med hensyn til stumper fra det hedengangne fly. Blandt de mere særprægede souvenirs er et par toiletsæder, der vejer 5,8 kg og udbydes til en mindstepris på 400 Euro pr styk. Det er samme startpris som gælder for et sæt hovedtelefoner brugt af piloterne.

Blandt topscorerne kan man melde om et cockpit-vindue til 3.100 Euro – 10 gange udbudsprisen og hvis man ikke har pladsproblemer kan man byde på et landingsstel uden hjul, hvor budene starter ved 2.000 Euro. Af de mere symbolske souveniers er det såkaldte ’Machmeter’, som inde i kabinen viste, når man nåede lydens hastighed og hvor hurtigt man i det hele taget fløj. Det udbydes med en startpris på 1.500 Euro.

Af de 20 Concorde, der er bygget, er de fleste på museum eller udstillet i London og Paris lufthavne.

Skrevet af