Ny rekord i salg af oversøiske vinterrejser

Danskerne vil have varme bounty-strande, når de bestiller vinterens rejse, og mange ønsker, at det skal ske i Asien, Caribien eller Mellemamerika. Danskerne har på nuværende tidspunkt købt flere oversøiske rejser til vinter end nogensinde før, konstaterer Apollo:



”Vi har solgt 40 % flere oversøiske vinterrejser end på samme tid sidste år. En rejse til De kanariske Øer koster i snit 5.000 kr., mens en Thailands-rejse i snit koster 10.000 kr.,” siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.



Apollos danske oplæg på oversøiske vinterrejser er 15.000. De store trækplastre er Thailand, Caribien med Cuba og Den Dominikanske Republik, Mexico samt Apollos oversøiske nyhed, Vietnam.



”Vi mærker ingen økonomisk afmatning. Forbrugsfesten ser ud til at fortsætte, i særdeleshed målt på salget af dyrere oversøiske rejser. Rekordmange husstande har flere penge til forbrug og mange vælger eksotiske oplevelser for hele familien,” konstaterer Jan Lockhart.


Skrevet af