Minister vil granske sikkerhed

Transportminister Flemming Hansen (K) opfordrer EU til at undersøge, om de omfattende sikkerhedstjek i lufthavne er gavnlige eller er med til at spilde de rejsendes tid og give falsk tryghed, skriver Børsen. 
Flemming Hansen slår i et brev til EU’s transportkommissær, Jacques Barrot, fast, at sikkerheden ikke er til diskussion, men han vil gerne have undersøgt effekten af de tiltag, der er indført i sikkerhedsprocedurer.
Ikke mindst siden britisk politi afværgede et formodet terrorangreb sidste sommer, er der kommet fokus på, hvad der tages med i flyet. Angrebet var angiveligt planlagt med flydende sprængstof, og det har betydet fokus på væsker, lige fra babymad til parfume, i bagagen. Men det har også givet lange køer i lufthavnene, mens passagererne tjekkes og kropsvisiteres.

Skrevet af