Umiddelbart lyder det som om, det burde blive billigere, men udlejer får større omkostninger, fordi de ikke længere kan trække momsen fra, skriver politiken.dk
”For forbrugerne er det godt, at sommerhuse og ferielejligheder bliver ligestillet i forhold til momsreglerne. De har alligevel ikke skelnet mellem det ene eller det andet”, lyder vurderingen fra momskonsulent Gert Jessen, BDO ScanRevision.
Men der er sandsynlighed for at prisen for at leje en ferielejlighed stiger, fordi mange har kalkuleret med at trække momsen fra de løbende omkostninger og har en udestående moms på købsprisen.
”Hvis en ferielejlighed har kostet en million kr plus moms at bygge, skal lejeindtægten kun dække udgiften ved at låne en million, når det er momspligtigt. Nu er det momsfrit. Derfor skal ejer finansiere momsen – 250.000 kroner ekstra – og det vil alt andet lige blive lagt oven i prisen for at leje en ferielejlighed”, forklarer Gert Jessen til politiken.dk.
Myndighederne har indtil nu skelnet skarpt mellem udlejning af ejendomme, der har eget matrikelnummer – sommerhuse – og ejendomme, som ikke har eget matrikelnummer – nemlig ferielejligheder.

STANDBY.DK Nyt om rejser

