Atter planer om hotel i Scala

Turister kan i fremtiden spadsere over gaden og krybe under dynen på hotelværelset. De tomme forretninger, der i dag udgør den omstridte Scala-bygning på Axeltorv, skal bygges om til hotel. Bygningens ejer vil bygge to ekstra etager, et tårn og en facade af glas, som skal danne rammen om et hotel med 300 værelser i hjertet af København, skriver Jyllands-Posten.



Planen har været fremme siden 2001 og kræver en ændring af lokalplanen for området. Ændringen har været til høring, og der er nu udsigt til, at et flertal af politikerne i bygge- og teknikudvalget giver grønt lys, selv om flere partier stadig er kritiske.



Scala blev ombygget i slutningen af 1980’erne og har siden bl.a. rummet forretninger. Men uden den store succes.

Skrevet af