Continental tilfreds efter et år i København

På torsdag er det et år siden Continental igen begyndte at flyve til og fra en dansk lufthavn, nemlig på ruten mellem København og New York med daglige afgange.



Det er gået godt. “Vi er stolte af de resultater, vi har opnået i løbet af vores første år i København. Vi takker vore erhvervskunder, rejsebureauer og de mange turister fra Danmark og Sydsverige for opbakning til ruten til New York.



Det er en glæde for os at betjene København, og det vil vi fortsætte med i fremtiden som et led i vores europæiske strategi,” siger Charles Crowder, direktør for selskabet i Skandinavien.



Continental flyver daglig med en Boeing 757 med 16 pladser på business, og 159 på økonomiklasse.

Skrevet af