Hoteller udvider – i Randers og Hornbæk

Hoteldirektør Peter Ditlev siger til Amtsavisen Randers, at udvidelsen er mere end blot en udvidelse: ”Den er udtryk for en god spiral, der er sat så meget godt i gang i Randers. Og der bliver brug for de nye værelser – Randers Regnskov ligger kun 500 meter fra os. Og Randers FC er fra næste sæson i Superligaen – nu varer det ikke længe, inden FCK-bossen skal bo i vores luksussuite.”



Om samme suite sagde hoteldirektøren i øvrigt: ”Det er sådan noget, der aldrig kan betale sig, men hoteller med respekt for sig selv og af en vis standard har en sådan – og vi er ikke gået på kompromis med noget.”



Udvidelsen ventes færdig til februar, dermed kommer Hotel Kronjylland op på 51 værelser. De øvrige værelser bliver også renoveret ligesom der bl.a. kommer internet-café i stueetagen. ”Hver anden booking går på, om der er internet-adgang, tilføjer Peter Ditlev.



Hotel Kronjylland fra 1909 er byens næstældste hotel – kun overgået af det berømte Hotel Randers.



NYT HOTEL I HORNBÆK

Og WoCo’s nyhedsbrev fortæller, at det 100 år gamle Hornbækhus er blevet renoveret for et tocifret millionbeløb og genåbnet som hotel og konferencecenter.



Kunstnerne kunne tidligere bo gratis mod at aflevere et kunstværk. Således “betalte” Piet Hein med et digt om Hornbækhus, Hans Scherfig donerede en af sine urskovstegninger, og Tintins “far”, Hergé, kvitterede med en tegning af Tintin, Kaptajn Haddock og Terry ved Hornbæk strand.



Hornbækhus, der vil være åben året rundt, har 27 værelser, heraf fem mini-suiter og Inge Fredsholt som Hotel Manager.

Der er konferencefaciliteterne med plads til 60 personer samt fire mindre med plads til 10-16 personer.

Skrevet af