Frankrig tjener flere turistpenge på rugby end fodbold

VM i rugby slutter den kommende weekend – og det har været en god forretning for Frankrig at være vært. Landets turistminister, Luc Chatel, sagde på pressemøde, at Frankrig tjener millioner på de mange hundredetusinde rugbyfans’ besøg.



“De bor typisk på 3-stjernede hoteller og har større dagligt forbrug end turisterne under en VM-slutrunde i fodbold. Alene de australske og new zealandske rugbyturister har brugt ca. 100.000 kr.,” sagde ministeren.



Selv om Australien og New Zealand røg ud i kvartfinalerne, bliver deres fans i Frankrig – de har booket længere ophold i forventning om, at australske Wollabies og new zealandske All Blacks (foto), gik videre.



I følge den franske hotelforening, steg omsætningen i september 150 mio. dollars – bl.a. som følge af den seks uger lange rugby-turnering med 20 landshold.



Da Frankrig i 1998 var vært for VM i fodbold, besøgte em halv million fans Frankrig for at se kampene mellem 32 landshold – men fans’ene medbragte ikke i samme omfang familier, som det er tilfældet med rugbyfans.

Skrevet af