Stor vækst hos Iceland Express

Med en vækst på 106% i maj i år i forhold til maj 2003 har Iceland Express på et enkelt år fordoblet væksten i rejser til Island. Samlet er flytrafikken til og fra Island i perioden januar – maj i år steget 20%, oplyser selskabet.



”Vi har tilkæmpet os 20% af markedet. Danmark er et vigtigt marked, da over 30% af vores passagerer er danske,” siger Arnthor Halldorsson, ny adm. direktør i Iceland Express.



I følge Iceland Express indleder 18% af selskabets passagerer fra København deres rejse uden for Danmark, men benytter København som mellemstation til og fra Island. Iceland Express forventer, at flere passagerer vil kombinere lavprisruter for at sikre sig rejsen til billigste pris.



Iceland Express har to daglige afgange mellem Reykjavik – København – samt to mellem Reykjavik og London. Billetter bestilles på selskabets hjemmeside.

Skrevet af